Nyheder

Fotos: Jesper Munch
Som ventet var der enorm forskel på top- og bundholdene i opgøret i Løgumkloster. FC Sydvest startede som lyn og torden og allerede efter et kvarters spil var kampen reelt afgjort. Korup blev presset helt inde på egen banehalvdel. Dette resulterede i mange boldereobringer fra FCernes side, og så gik det ellers hurtigt ned mod modstandernes mål. Morten Jepsen havde i hvert fald ikke mulighed for at blive valgt til kampens spiller, idet han stort set var arbejdsløs hele kampen igennem.
Et halvlegsresultat på 8-0 er vist ikke set før på dette niveau. Vi snakker altså om den 4. bedste række i Danmark. Gassen gik lidt af ballonen efter pausen, men det er der vel ikke noget at sige til. Det er svært at holde gejsten oppe når man er så overlegen rent spillemæssigt.

Nu glæder spillere, ledere og publikum sig til næste weekends opgør mod nærmeste konkurrent til oprykningspladsen, Ringsted. Vinder FC Sydvest også denne kamp, skal det gå meget galt om ikke fordboldsammenslutningen er at finde i 2. division vest efter sommerferien. På stillingen vil man så se FC Sydvest føre med 15 points foran Ringsted. FC Sydvest har 4 kampe tilbage at spille, og Ringsted har 5. Det vil sige, at i "værste" fald kan de 2 klubber slutte med samme pointantal. Skulle dette ske, afgør måldifferencen hvem der rykker op, og også på den front er FC Sydvestklart bedst. Med andre ord, så skal Ringsted besejres og derefter skal FC Sydvest blot indkassere 1 enkelt point i de sidste 4 kampe for at sikre sig oprykningen.
Publikum opfordres hermed til at møde op på lørdag i Løgumkloster for at støtte gutterne.
Kampens spiller: Rasmus Holm.
F.C. Sydvest´s startopstilling: Morten Jepsen, Esben Thøstesen, Søren Warming, Øyvind Henriksveen, Simon Hansen, Marco Hansen, Rasmus Holm, Kasper Sørensen, Ulrik Petersen, Kenneth Hansen, Jesper Rasmussen
12. Thomas Christensen, 13. Rene Jørgensen, 14. Christian Degn.
Skadede spillere: Marten v. Ittersum, Jakob Stolberg, Anders Truelsen, Esben Nissen.
1. Marco Hansen får kampens første chance, men skuddet bliver blokeret.
3. Farligt indlæg fra Simon Hansen er Jesper Rasmussen ved atsnitte i mål.
8. 1-0 til Sydvest ved Rasmus Holm.
14. 2-0 Selvmål af Korup. Misforståelse mellem målmand og back.
17. 3-0 Frisparksscoring fra Kasper Sørensen´s venstreben.
20. 4-0, Marco Hansen bryder igennem og scorer uden chance for målmanden.
22. 5-0 Rasmus Holm brager bolden på stolpen, og på riposten scorer Marco Hansen i et tomt mål.
29. Efter flot kombinationsspil brager Marco Hansen bolden på stolpen.
31. 6-0, indlæg fra Kenneth Hansen taber for fødderne af Jesper Rasmussen, der har let ved ar score.
35. 7-0 Rasmus Holm erobrer bolden uden for feltet og sender den i mål med et behersket skruet spark.
36. Indlæg fra Søren Warming volder keeperen store problemer.
41. Efter en fremragende lang aflevering fra Ulrik Petersen, sparker Kasper Sørensen over mål.
43. 8-0 ved Marco Hansen efter aflevering fra brormand Kenneth Hansen.
46. Udskiftning. Ud Søren Warming, ind, Rene Jørgensen.
57. Udskiftning. Ud Ulrik Petersen, ind, Christian Degn.
60. Udskiftning. Ud, Marco Hansen, ind, Thomas "TC" Christensen.
73. Første reelle chance brænder Rasmus Holm.
77. 9-0 Jesper Rasmussen på hovedstød, efter flot indlæg fra Kenneth Hanse.
80. Jesper Rasmussen havde chancen for et hattrick, men brænder på det skammeligste i fri position.
83. 10-0 Jesper Rasmussen revancerer sig og scorer til 10-0 på hovedstød
88. Godt skudforsøg fra "TC" som målmanden fister over målet.
89. 11-0. Som rosinen i pølseenden får Rene "Pølse" Jørgensen lov til at score til slutresultet. Efter hjørnespark står "Pølse" helt fri 2 m. fra stregen, og har let ved at sende bolden i nettet.
90. Slut.

På lørdag kommer Odense-forstadsklubben Korup på besøg i Løgumkloster, hvor betegnelsen ”top mod bund” vil være meget rammende. Det er rækkens nummer 2 mod nummer 14 (sidst) der krydser klinger, og alt andet end en sejr til FC Sydvest vil være en større overraskelse. Selvfølgelig er vi favoritter og vi påtager os også gerne rollen, men kampen skal altså spilles før der deles points ud. Korup er reelt den første nedrykker der er fundet, men at dømme ud fra deres seneste resultater og referater fra kampene, er det ikke et hold der ”har smidt geværet”, som man måske kunne frygte i deres situation. Holdet har godt nok endnu ikke vundet i denne sæson, men det er et hold som meget sjældent bliver ”kørt over”, hvilket vidner om en god moral. Holdet trænes af en af mine tidligere holdkammerater fra OB-tiden, nemlig Leon Hansen, som altid var garant for en 100 % indsats på banen, noget som han garanteret forlanger af sine spillere også.
En 100 % indsats er også en betegnelse man oftest kan bruge når FC Sydvest har været i kamp. Indstillingen må man aldrig kunne betvivle når vi spiller, det er straks noget andet når det handler om det rent spillemæssige. Alle der arbejder med fodbold til hverdag ved, at man ikke til hver kamp kan ramme sit topniveau – der er jo også en modstander som har noget at skulle have sagt i den forbindelse. Netop det rent spillemæssige var ikke noget der ryddede forsider i vor seneste kamp mod Frem Sakskøbing, hertil var der simpelthen for mange fejlafleveringer og for lidt tempo i kampen. Alligevel var vi nogenlunde tilfredse med at rejse fra Lolland med det ene point, da vi havde forberedt os på en vanskelig modstander på en svær udebane. Tilfredsheden lå i spillernes arbejdsindsats, som der ikke kunne sættes én finger på.
Alligevel nærer vi visse forhåbninger til på lørdag – også til det spillemæssige. Vi er nået til et tidspunkt i turneringen, hvor der så småt begynder at blive afgjort nogle ting ift. op- og nedrykning og vi er jo i den heldige situation, at vi spiller med i ”den sjove ende”. Vi spiller faktisk så meget med, at vi inden lørdagens kamp har 9 points ned til nærmeste konkurrent til den anden oprykningsplads og 5 points op til 1. pladsen, med 6 kampe tilbage at spille. Hvis ikke dét kan få folk til at yde deres maksimale, ved jeg ikke hvad der skal til og jeg er da heller ikke ét sekund i tvivl om, at vi får et Sydvest hold at se der vil give ALT for en sejr. Vores sæsonmål er inden for rækkevidde og på trods af min sympati for vores modstander og deres træner, er jeg altså ikke indstillet på at dele gaver ud på lørdag…
Velkommen til Korup, tilskuere og dommertrio!
/UP

På langfart til Lolland!
Efter en veloverstået tur til Lolland, med bl.a. en færgetur på 45 min, var spillerne parate til at træde ind på Frem Sakskøbings fine stadion. Dog kunne græstæppet ikke matche de fine forhold. Vinden lå tungt over banen, også noget man kunne se udefra, idet at kampen - for at sige det pænt - var noget værre rod. Resultatet 1-1 kan der ikke pilles ved og FC har nu et forspring på hele 9 point ned til Ringsted. Skal vi i FC-lejren være ærlige, kan man vidst godt konstatere at heldelt i dag var på vores side. Spillet bar præg af alt for mange fejlafleveringer, og for lidt fantasi i omgang med bolden. Dog får Jesper alligevel bragt os foran med 1-0, efter en halv times spil. Desuden på et fremragende oplæg fra Marco, som ”tørrer” 4-5 spillere, inden han spiller den skråt bagud til Jesper. Deres mål falder efter 82 minutters spil, efter Frem Sakskøbing i en længere periode har presset os godt tilbage. Deres angriber får lov til at tage bolden ned i feltet, for derefter at vende og skyde den ind i det korte hjørne. Mosse var chanceløs. Vi kan kun være tilfredse med det ene point, set efter kampen. Herfra bussen siger Jeg (Kasper) og TC… god weekend!
(Referat skrevet af Kasper Sørensen - Kasper havde til dagens kamp karantæne - og heraf masser af tid til at udfærdige et fyldestgørende referat)

Det går godt på banen i øjeblikket, FC Sydvest er med helt fremme i tabellen og ligger på én af de to oprykningspladser til 2. Division. Det er dog ikke lutter idyl det hele; søndag tikkede beskeden om at Marten van Ittersum har brækket benet ind, på træner Ulrik Pedersens telefon. Uheldet skete i privat regi og altså hverken i forbindelse med træning eller kamp. ”Det er selvfølgelig en meget trist nyhed for os alle, men jo allerværst for Marten selv. Vi mister midlertidigt en spiller i fantastisk form, senest eksemplificeret ved kåringen af ham som ”Man Of the Match” i topkampen mod Middelfart. Vi ønsker Marten alt det bedste i de kommende måneder og glæder os til at se ham på træningsbanen igen”, udtaler Ulrik Pedersen.
Skader kommer aldrig belejligt, men lige nu skal der helst ikke støde ret meget mere til, før det begynder at blive kritisk. Det der i opstartsfasen lignede en meget stærk og bred trup, er efterhånden reduceret til en meget stærk trup kun…Som konsekvens heraf har Thomas "TC" Christensen gjort comeback og også den unge U19 spiller Sune Hansen er indlemmet i truppen. Begge to forventes at være blandt de 14 der drager på langfart til Lolland på lørdag, til kampen mod Frem Sakskøbing.
Skadestatus:
Esben Nissen: Knæskadet (er blevet scannet og afventer lægernes dom). Esben har endnu ikke spillet i foråret.
Jonas Johannsen: Fodskadet (bliver undersøgt af specialister, men diagnose endnu ikke stillet). Jonas har endnu ikke spillet i foråret.
Stefan Høegh: Knæskadet (er blevet scannet og afventer lægernes dom). Stefan Høegh har endnu ikke spillet i foråret.
Marten van Ittersum: Brækket ben. Ude resten af sæsonen. Der venter Marten en pause på min. 6 uger før genoptræning kan startes.

Foto: Jesper Munch
F.C. Sydvest havde revance til gode mod topholdet fra Middelfart. idet de tabte den første kamp mellem de 2 klubber i efteråret. Og med en gedigen holdindsats lykkedes dette også en en 3-1 sejr. Det var en kamp hvor den stride vind på langs ad banen var medvirkende til at hvert af holdene dominerede hver sin halvleg. Middelfart startede med vinden i ryggen, og pressede FC Sydvest kraftigt i 1. halvleg. Gæsterne kom til mange afslutninger, hvoraf målet til 1-0 var af absolut topklasse. En herlig flugter sad uden for Morten Jepsen´s rækkevidde. FCerne kom til gengæld ikke til mange chancer i, men dem der opstod var til gengæld ret store. Kasper Sørensen og Anders Truelsen var blandt synderne.
Kampen vendte totalt i 2. halvleg. Nu var det Sydvest´s tur til at drage fordel af vinden. Med nogle flotte diagonalafleveringer skabte forvirring i Middelfartforsvaret. Det var da også en af disse lange præcise afleveringer der førte til udligning. Ulrik Pedersen sendte Marco Hansen i dybden, Marco sendte en flad bold ind foran Middelfartmålet, hvor Anders Truelsen var på pletten, og sendte bolden i nettet med indersiden. FCerne fortsatte som sædvanligt det hårde arbejde, og det lykkedes i det 58. minut at score til 2-1. Det var Kasper Sørensen, der drønede bolden i nettet med et godt langskud. Efter denne scoring kom Midelfart lidt bedre med i kampen, og man var på tilskuerpladserne lidt nervøse for, at de skulle få udlignet. Det lykkedes som bekendt ikke, i stedet satte Marco Hansen punktum dor kampen ved at score i sidste minut.
Næste weekend gælder skal spillere, trænere og holdleder på langfart, nemlig til Frem Sakskøbing på Falster.
Kampens spiller: MARTEN v. ITTERSUM
Minut for minut:
4. Et klumpspil foran FC´s mål, afsluttes med skud forbi målet.
15. Fornem Middelfartflugter, som Morten Jepsen redder i stor stil.
22. Sydvest´s 1. forsøg ved Marco Hansen, der dog ikke rammer målet.
25. Genial frispilning fra Marco Hansen til Kasper Sørensen, der skyder forbi.
26. Martenv. Ittersum redder på stregen efter at målmand Morten Jepsen er kommet på "mellemhånd".
38. Gult Kort til Simon Hansen.
39. Stor chance til Anders Truelsen der løber ud i sandet. Søren Warming får afsluttet, men over mål.
42. 0-1 Fremragende scoring af Middelfart. Deres store angriber header bolden til rette for sim medspiller, der kvitterer ved at flugte bolden i nettet uden chance for "Mosse".
48. 1-1 Anders Truelsen sparker kuglen i mål fra tæt hold, efter fornemt gennemspillet angreb.
57. Udskiftning: Ulrik Pedersen ud, Øyvind Hendriksveen ind.
58. 2-1 Ved Kasper Sørensen på smukt langskud.
63. Godt skudforsøg fra Marten v. Ittersum.
65. Udskiftning: Christian Degn ud, Thomas "TC" Christensen ind.
72. Skruet skudforsøg fra Anders Truelsen forbi mål.
74. Søren Warming´s frisparksforsøg må keeperen helt op i hjørnet for at redde.
78. Udskiftning: Anders Truelsen ud, Kenneth Hansen ind.
82. Middelfartforsøg går over målet.
83. Dejligt skudforsøg fra Rasmus Holm.
90. 3-1 Marco Hansen og TC er alene med 1 modstander. Marco vælger at drible selv, taber bolden, men generobrer den og sender den i mål med et nydeligt ydersidespark.
92. Kamp slut.

Når FC Sydvest på lørdag tager imod Middelfart er der lagt op til et vaskeægte topopgør i Danmarksseriens kreds 2. Nummer 1 mod 2 mødes i Løgumkloster og efter kampen vil man sandsynligvis vide, om der er én eller to pladser at spille om ift. oprykning til 2. division. Forklaringen er simpel: Vinder Middelfart, er holdet stukket af med 9 points ned til nummer to og mindst 11 points ned til nummer tre. Man skal vidst være lidt til den pessimistiske side, hvis ikke man begynder at tro på det i bæltbyen så… Omvendt vil en sejr til sønderjyderne bringe fornyet spænding ind i topkampen, hvilket vi jo gerne ser på disse kanter.
Middelfart er et aldeles glimrende hold, som er spækket med spillere med erfaring fra de højere rækker – både fra 1. division og Superligaen. Måske det var dét der gjorde udslaget i den omvendte kamp på Fyn, hvor vi blev sendt hjem med en ”sæk” på 4-0. En noget rystende oplevelse for vore spillere, som egentlig gjorde en glimrende figur i spillet mellem de to felter, men som absolut blev sat på plads i afslutningsspillet. Middelfart spillede i den kamp med en kolossal effektivitet, noget som vi selv godt kunne bruge lidt af indimellem, ikke mindst i vores seneste kamp mod Haderslev, hvor vi led forårssæsonens første nederlag.
Der skal ikke pilles ved Haderslevs sejr, de kæmpede og spillede i store perioder bedre ind os selv, men hvad åbne chancer angår, var vi mindst ligeværdige. Vi kendte dog ikke vores besøgelsestid, som det vidst hedder, og derfor gik det som det gjorde. Mål ændrer fodboldkampe og derfor gælder det om at slå kapital af sine gode perioder i kampene, ellers risikerer man at stå med ”for lidt i banken”, når vinden blæser den anden vej. KYNISME er et meget fortærsket udtryk på den danske fodboldscene, men det beskriver vidst allerbedst den egenskab vi skal besidde på lørdag, hvis vores forhåbninger om kontakt til rækkens duks skal realiseres.
Velkommen til Middelfart, dommertrio og forhåbentligt en masse forventningsfulde tilskuere!
Kampen spilles i Løgumkloster, lørdag den 5/5 kl. 15.30 – VEL MØDT!








